Om målgruppen

Pilotskolen er for alle familier med børn som reagerer kraftigere på hverdagen som helhed, og som man fornemmer behøver mere støtte og forudsigelighed end sine jævnaldrende. Det som også kendetegner denne gruppe er, at barnet i perioder kan mange ting, er velfungerende, og i andre slet ikke. Man kan sige, at deres deres udvikling er lidt ujævn.

Alle børn er på et eller andet tidspunkt i deres liv mere reagerende, fylder mere, og kræver af os som forældre. Det er fuldkommen forventeligt og en del af en helt almindelig udvikling.

Men når dette er en vedvarende og gennemgående situation for barnet, er hele familien på overarbejde. Som forældre kan man føle, at man altid skal være 10 skridt foran sit barn, for at undgå situationer, som påvirker barnet negativt. At man som forældre i kortere eller længere perioder oplever, at man "går på æggeskaller" i forhold til sit barn. Man kan som mor og far opleve sig utilstrækkelig i forældrerollen, og man kan være meget bekymret for sit barn.

Pilotskolen opstod med ønsket om at forene den viden vi har til rådighed i dag om børn med denne type udfordringer, fordi der findes helt konkrete behandlings, trænings, og vejlednings metoder til at bedre denne situation for barnet og for familien.

Læs mere om evnen til at modulere sanseindtryk her

 

 

Copyright Pilotskolen.com 2014 Udviklet af More in Mind & Inmedia